Indkøbskurven er tom!
Mange tror fejlagtigt at MMA er en kampsport uden regler, vi gennemgår her overordnet reglerne.
Reglerne for mixed martial arts konkurrencer har ændret sig drastisk siden sporten blev etableret i det sene 20. århundrede. Det er primært fordi reglerne for mixed martial konkurrencer, i starten, ikke var skrappe nok. Hvilket gjorde sporten farlig og unfair for de fleste Fighters. Siden da er mixed marial arts kommet langt. Det er nu mere sikkert og mere fan-venligt pga. de vedtagede regler skrevet af organisationerne, som afholder MMA-stævnerne. Reglerne kan variere fra land til land.
I USA har de i ca. et årti kæmpet efter regelsættet "Unified Rules of Mixed Martial Arts", som blev accepteret af statens atletiske kommission. Disse regler, oprindeligt skrevet af New Jerseys Atletiske Kommission, håndhæves nu ved alle stævner i alle stater hvor mixed martial udøves. Pga. de mange variationer fra forbund til forbund, er det ekstremt svært at detaljere hvert regelsæt. Der er dog mange ligheder imellem de forskellige regelsæt.
De vigtigste og mest normale regler vil blive beskrevet for at give et indtryk af hvordan MMA konkurrencer foregår.
Konkurrence beklædning & udseende
Tøj og beskyttelses-udstyr man har på til konkurrencer er stort set det samme. over hele verden – MMA Shorts, MMA Handsker, Tandbeskytter og Skridtbeskytter – Nogle vælge også at bruge BJJ Gi ( Brazilian Jui Jitsu Gi ) eller en MMA Rashguard.
Udover små variationer, kommer her en liste over de mest basale regler en MMA Fighter skal respektere omkring hans beklædning og udseende:
MMA Handsker - De fleste store mixed martial arts organisationer kræver at kæmperne har special-designede mixed martial arts handsker – Stilles typisk til rådighed af arrangøren. Disse handsker vejer typisk 4-6 OZ. Standard er 4 OZ. Der er huller til fingrene for at MMA Fighterne bedre kan tage fat, så de bedre kan tumle eller bruge andre teknikker der involverer brug af fingrene.
Håndbind - MMA Fighternes hånd skal være tapet ind i blødt gazebind eller lignende under handsken. Dette forebygger skader og gør hånden mere stabil.
MMA Shorts - Det mest normale stykke tøj, som kæmpere har på i mixed martial arts kampe, er MMA shorts. Vigtigt ved MMA Shorts er at man har optimal bevægelses frihed og at de er fremstillet i en så god kvalitet at de ikke går i stykker under en MMA kamp. Det kan være i forskellige former som f.eks. Vale Tudo Shorts eller de traditionelle MMA Shorts.
Mandlige konkurrenter må typisk ikke have tøj på overkroppen, der gives god i nogle forbund tilladelse til både BJJ gi og Rashguards.
Kvindelige kæmpere må have Rashguards, der er blevet godkendt af organisationen på.
Her er et par andre regler angående tøj:
1) Kæmpere må typisk ikke have sko på i konkurrencen. Men hvis det ikke er tilfældet, og hvis sko er tilladt, så er sparkning højst sandsynligt forbudt.
2) Kæmpere må ikke polstre ben eller fødder.
3) Smykker og tilbehør er strengt forbudt.
Tandbeskytter
Alle kæmpere skal have tandbeskyttere på under hele kampen. Tandbeskyttere beskytter munden og tænderne, og de hjælper også med at tage noget af alvoren af et slag i hovedet. Vælg altid en tandbeskytter af høj kvalitet, det er dyrt at få ordnet tænder.
Skridt- og brystbeskytter
Mandlige kæmpere skal selv sørge for skridtbeskyttere, her er det vigtigt at den sidder tæt, men ikke hindrer ens sparke evner. Kvindelige kæmpere må ikke have skridtbeskyttere på. Kvinderne skal dog have brystbeskyttere på.
Skridt- og brystbeskytterne skal godkendes af organisationen.
Fysisk udseende
Alle kæmpere skal respektere disse regler om udseende og hygiejne:
1) Kæmpere skal være nybarberede og må ikke have skægstubbe på hovedet eller i ansigtet. Et velplejet skæg er dog acceptabelt.
2) Langt hår skal være bundet tilbage, så det ikke hæmmer nogen af kæmpernes syn i en kamp.
3) Enhver form for fedtet substans på kroppen (såsom babyolie) er forbudt. Dommeren kan på ethvert tidspunkt pause kampen for at tjekke om en kæmper har smurt sig ind i f.eks. babyolie.
Runder
Der er flere runder i en kamp.
Hver runde er typisk fem minutter, uden pauser, udover hvis dommeren midlertidigt stopper kampen. Nogle steder vælger de at have kortere runder. Men fem minutter er mest normalt. Man hviler sig i ét minut i pauserne mellem runderne. Kampe, der ikke er mesterskabs-kampe, varer oftest tre runder. Nogle steder er det kun to og en tredje finale runde hvis det blev uafg jort efter de første to runder. Men det er sjældent. En mesterskabs kamp er for det meste fem runder.
Vægtklasser
Der er forskellige vægtklasser for at det skal være så fair som muligt. Kæmperne bliver typisk vejet dagen før en kamp i et formelt rum. Kæmpernes vægt skal passe med den vægtklasse de er blevet placeret i. Åbne vægtklasser har ingen grænser for en kæmpers vægt.
Der er i øjeblikket ingen "hoved-organisation", der holder styr på alle mixed martial arts konkurrencer, udover i USA (hvor hver stat har sin egen atletiske kommission.) Derfor kan vægtklasser variere fra orginasation til orginasation, stævne til stævne og land til land.
Fælles vægtklasser
Unified Rules of Mixed Martial Arts vægtklasserne:
Fluevægt (ca 57 kilo)
Kyllingevægt (ca 61 kilo)
Fjervægt (ca 66 kg)
Letvægt (ca 70 kilo)
Weltervægt (ca 77 kilo)
Mellemvægt (ca 84 kilo)
Lille sværvægt (ca 93 kilo)
Sværvægt (ca 120 kilo)
Super sværvægt: Ingen vægtgrænse
Vægtklasser for kvinder
Mixed martial arts for kvinder er for nylig blevet introduceret, så der er endnu ikke blevet fastsat vægtklasser.Men her er de mest normale vægtklasser for kvinder, som bliver brugt de fleste steder.
Fluevægt (ca 45 kilo)
Kyllingevlgt (ca 48 kilo)
Fjervægt (ca 52 kilo)
Letvægt (ca 57 kilo)
Weltervægt (ca 57-61 kilo)
Mellemvægt (ca 62-66 kilo)
Hvordan man vinder
Der er mange forskellige måder du kan vinde en kamp på.
Opgivelse - En kæmper vinder ligeså snart en anden kæmper giver op. På engelsk kalder man det "tapping out" når man giver op. Man kan også give op ved at sige det verbalt.
Knockout (KO) -Et knockout er når en kæmper slår den anden bevidstløs, der gør ham i stand til ikke at bevæge hans krop og ude af stand til at rejse sig op og snakke klart. Det sker oftest efter mange slag, men kan også opstå når man har kastet modstanderen ned i jorden.
Teknisk opgivelse -En sejr ved teknisk opgivelse sker når dommeren må blande sig og stoppe en kamp når en kæmper ikke kan forsvare sig selv eller har taget for meget skade fra hans modstander. Dommeren gør det ikke ud fra egen vurdering, han følger et regelsæt:
1) En kæmper prøver at forsvare sig uden virkelig at forsvare sig.
2) En kæmper har pådraget sig en slem skade, som er faretruende. Typisk et brækket ben og store rifter i ansigtet. I sådanne tilfælde vurderer en læge om kæmperen kan fortsætte.
Dommerens beslutning
En beslutning bliver taget når alle runder er gået og ingen har opgivet eller er blevet slået ud. Der er fire forskellige dommer beslutninger:
1) Enstemmig beslutning: Alle tre dommere er enige.
2) Uenig afgørelse: To dommere vælger den ene kæmper som vinderen, og den tredje dommer vælger den anden.
3) Flertalsbeslutning: To dommere vælger den ene kæmper som vinder, og den tredje siger at kampen er uafg jort.
4) Uafg jort: Det sker at det bliver uafg jort.
- Alle tre dommere siger det
- To af dommerne siger det er uafg jort
- Alle tre dommere dømmer forskelligt, og så bliver det uafg jort.
Andre resultater i en kamp
Der er et par andre måder en kamp kan stoppe på. Her er de to mest normale:
1) Diskvalifikation - En kæmper kan blive diskvalificeret hvis han begår en ureglementeret tackling imod sin modstander
tre gange.
En kamp kan også ende i diskvalifikation hvis en kæmper begår en ureglementeret tackling imod den anden, så han ikke er i stand til at kæmpe videre.
2) Ingen konkurrence - Kampen vil ende i "ingen konkurrence" resultatet hvis en kamp for tidligt er stoppet pga. en ulykke for en af kæmperne, og der har ikke været nok runder til at dommerne kunne vælge en vinder.
Ulovlige manøvrer
Der er mange ting en MMA Fighter ikke må, som kan resultere i en straf.
Det kommer an på de forskellige steder hvad der er lovligt og hvad der er forbudt.
Her er en liste over de manøvrer der typisk er forbudte:
- Skaller
- Prikken i øjnene
- At bide
- At spytte
- At rive i håret
- "Fiskekrogen", hvor en kæmper putter en finger i sin modstanders mund
- At slå eller sparke i skridet
- At slå nedad med albuerne
- At rive knogler ud af led (f.eks. fingre)
- Slag direkte imod rygsøjlen
- Slag direkte imod baghovedet
- Slag imod halsen
- Spark med hælen imod nyrerne
- At kradse, nive eller dreje huden
- At sparke i hovedet når modstanderen lægger ned
- At bruge knæet imod hovedet når modstanderen lægger ned
- At hoppe ovenpå modstanderen når han lægger ned
- At bande
- At angribe en modstander i pauserne
- Med vilje kaste en modstander ud af ringen
- At ignorere dommerens instruktioner
- At "spike" en modstander i hovedet eller halsen
Så det at mange siger at MMA er uden regler, tager meget fejl – Der er mange regler som beskytter begge fightere.
At dømme
Der er typisk tre dommere til at bedømme en MMA Kamp
Dommerne evaluerer hver runde baseret på:
- Hvor effektivt man slår
- Hvor godt man har fat i modstanderen
- Kontrol af kamp-området – Octagon Control
- Forsvar
10-point system
10-point systemet er standard procedure, som dommerne bruger til
at finde en vinder af en runde, baseret på det tidligere nævnte dømme-system. Vinderen af en runde får 10 point, og taberen 7-9.
Her kommer eksempler på forskellige resultater for en runde:
- 10-10 runde: Begge kæmpere er lige gode, og ingen viser dominans over den anden.
- 10-9 runde: En kæmper får mange slag ind og undviger bedre den anden.
- 10-8 runde: En kæmper dominerer hans modstander både slag og gulv kontrol.
- 10-7 runde: En kæmper viser total dominans over den anden mht. til slag og det at have fat i hans modstander. Resultatet er oftest givet når en kæmper slår hans modstander ned flere gange, og/eller sætter ham i underlegenhed flere gange.
Mere information:
Endnu en gang, siden MMA er relativt nyt, så kan de nævnte regler variere meget, afhængigt af lokation og type af stævne.
For mere information om reglerne kan de officelle UFC – Ultimate Fighting Championship regler findes her: https://www.ufc.com/discover/sport/rules-and-regulations
Mere information om Mixed Martial Arts kan findes her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Mixed_martial_arts
Leave a Comment