Denne side benytter sig af Cookies. Læs alt om vores brug af Cookies her

Jeet Kune Do

Posted by admin1984 15/06/2014 0 Comment(s) Traditionel Kampsport,

Jeet Kune Do (JKD) er et kampsystem, som blev grundlagt af Bruce Lee. Jeet Kune Do oversættes til The Way of The Intercepting Fist, hvilket betyder at man intercepter sin modstander før han rammer en, at opfange hans angreb. JKD kan deles op i tre perioder Seattle, Oakland og Los Angeles, hver af disse perioder fortæller meget om historien bag JKD og dem kan du læse nærmere om nedenfor.

Hvad er grundfundamentet i Jeet Kune Do? Kernen i JKD er Wing Chun Kung Fu, som Bruce startede med at træne i 1953 da han var 13 år gammel. Bruce startede til Wing Chun efter at han en dag blev overfaldet på vej til skole og tabte. Han trænede under grandmaster Yip Man og Yip Man´s seniorinstruktører Wong Shun-Long og William Cheung og vandt flere kampe i deres rooftoop fights. Da Bruce i 1959 kom til USA fortsatte han sin Wing Chun træning med en af sin fars gamle opera klassekammarater Yeung Fook, som var en dygtig kæmper og veltrænet i Red Boat Wing Chun.

Jeet Kune Do – Seattle perioden Da Bruce åbnede sit første Jun Fan Gung Fu institute i Seattle, omkring 1960-61 underviste han i en modificeret udgave af Wing Chun kaldet Jun Fan Gung Fu eller oversat til Bruce Lee's Gung Fu. Bruce kaldte det Jun Fan Gung Fu ud af respekt for sin Sifu Yip Man, som havde undervist ham i Wing Chun Kung Fu. Bruce begyndte at ændre stillingen, vinklerne og positionerne i Wing Chun. Han tilførte også spark fra nogle af de nordlige stilarter af Gung Fu.

Jeet Kune Do – Oakland perioden Bruce flyttede til Oakland i 1964. Her åbnede han endnu et Jun Fan Gung Fu Institute, denne gang sammen med sin gode ven James Lee. Bruce var lige så stille begyndt at være en person man talte om fordi han underviste alle uanset race og religion, dette var der mange asiatere der ikke var glade for, da de ikke mente at man skulle lære "de andre" deres hemmeligheder.

Jeet Kune Do – LA-perioden Træningen i denne periode var meget kontakt orienteret, alt hvad de trænede var med udstyr og fuldkontakt. Det var her at Bruce fik sin ide til at intercepte folk, så når de prøvede at angribe ham, opfangede han deres angreb og stoppede dem. Der blev også arbejdet meget med kampstrategi og her blev Bruce's Five Way Of Attack født. Dette var perioden hvor folk begyndte at kende til navnet Jeet Kune Do - The way Of The Intercepting Fist.