MMA Historien

Der er mere end én grund til, at mixed martial arts (MMA eller blandet kampsport) er den hurtigst voksende sport i dag. Den spænding, der opstår ved MMA-kampe—fra regionale opvisninger til verdens største ligaer—er noget, man ikke ser magen til noget andet sted.

Denne spænding er heller ikke bare et slumpetræf. MMA er verdens mest spændende kampsport, fordi det er den første fuldkomne kampsport, der nogensinde er opfundet. Denne sports avancerede stående kampstil er kulminationen af slagteknikker fra tusindvis af år, der allesammen må bruges. I modsætning til boksning er spark-, knæ- og albueangreb tilladt så længe man er stående. MMA er så spændende, fordi det automatisk er den mest fuldkomne stående kampsport i verden.

Det fulde arsenal af stående teknikker, der må bruges af MMA atleter, er kun én side af sagen—og spændingen. I MMA’s gulvkamp har atleterne chancen for at vise deres styrke i buret. Brydere kan forsøge at bringe deres modstandere ned på gulvet og forvolde dem skade, hvis de kan komme afsted med det.

Når først de er på gulvet, er der en total og vildt spændende overflod af submission-greb og positioner, som atleterne kan benytte sig af. Dem, der bruger grappling i MMA, bruger for det meste Brasiliansk Jiu-Jitsu (BJJ). BJJ er et system med positioner og submissionsteknikker, der giver udøverne mulighed for at sejre på baggrund af deres tekniks fortrin—ikke bare på baggrund af ren styrke. BJJ giver MMA-atleter mulighed for at indlade sig på en fascinerende og velgennemtænkt kamp for dominans på gulvet. Én fejl kan betyde enden på kampen, idet en kæmper fanger sin modstander i et submission-greb.

Samlingen af de forskellige discipliner i MMA—brydning, boksning, kickboksning, BJJ og rigtig mange andre—er grunden til, at denne sport er så spændende. MMA’s uforudsigelige og alsidige karakter er, sammen med de talrige talentfulde og spændende atleter, grunden til, at den virkelig er den definitive kampsport. Definitiv, både hvad angår spænding og resultater. For hvor talentfulde andre kampsportsmestre end er og har været, kunne de simpelthen ikke hamle op med de forskelligartede færdigheder, man ser hos de bedste af de MMA-mestre, der i dag er helt suveræne.

Denne definitive og ultra-populære kampsport har ikke altid nydt de samme forhold, den nyder i dag. Det er ikke så længe siden, Ultimate Fighting Championship (UFC) ikke blev vist på Fox, Bellator MMA (BMMA) kørte ikke på Spike, og World Series of Fighting (WSOF) vistes ikke på NBC eller NBCSN. Faktisk regnede de fleste MMA for at være en barbarisk dyst mellem to mænd, der var underlagt få eller ingen regler, og som sandsynligvis burde forbydes. I UFC’s tidlige dage lykkedes det dem i høj grad at få en reaktion ud af publikum under ejer Art Davie. Problemet var, at denne reaktion var overvældende negativ. læs mere om mma reglerne.

Efterhånden som det blev mere og mere vanskeligt at vise kampene på TV, efterhånden som det offentlige ramaskrig mod MMA og UFC blev højere, gik det op for Davie, at det var på tide, han sprang fra, mens der stadig var noget at redde. På trods af nogle (ret vellykkede) forsøg på at modtage godkendelse for UFC fra sportskommissionen ved at implementere et stadigt større antal regler og forskrifter, så fremtiden sort ud. For Davie var det nu, der skulle sælges.

I januar 2001 købte Fertitta brødrene—Frank and Lorenzo—sammen med den fremtidige formand for UFC, Dana White, alle rettighederne til UFC brandet for to millioner dollars. Et stærkere samarbejde med sportskommissionen førte til godkendelse af sporten (Lorenzo Fertitta havde førhen været medlem af Nevada State Athletic Commission, som i dag er den førende sportskommission), og UFC kunne endnu engang ses på betalings-TV gennem mange TV-selskaber. Der var blevet gjort store fremskridt i den rigtige retning, men der var stadig lang vej igen, før UFC ville opnå den popularitet, den har fået i nyere tid.

På trods af en del ubestridelig succes undervejs, er det en hård realitet, at UFC havde en del gæld, da bølgerne havde lagt sig. Selv med den voksende popularitet havde UFC fået dynget over 30 millioner dollars i gæld sammen inden 2004. UFC var nødt til at ændre sin forretningsmodel, hvis den ikke bare skulle overleve, men virkelig trives. I sidste ende kom UFC’s gennembrud som etableret sport i form af dens yderst populære realityshow, The Ultimate Fighter.

I 2005 begyndte man at vise The Ultimate Fighter på Spike. Showet dokumenterede de mere menneskelige og personlighedsbaserede sider af kæmperne—en dokumentarserie, der uden tvivl vakte interesse hos og fascinerede seerne. Efter at være blevet fulgt af betydelige seerskarer til showets finale, ville to UFC-stjerner kæmpe i en dyst, der demonstrerede den spænding, de teknikker, og den rå viljestyrke, der kan findes i hvilken som helst UFC kamp.

I det øjeblik Forrest Griffin og Stephan Bonnar kæmpede i en barsk og sindsoprivende prøve på både vilje og teknik, var det tydeligt at se, at den monumentale strid ville ændre alt. Selvom Forrest Griffin endte med at vinde efter en enstemmig dommerbeslutning, der gjorde ham til Ultimate Fighter, kunne kampens uhyre omfang ikke koges ned til en enkelt statistik—sejr eller nederlag. I stedet banede den sidste dyst, der fandt sted mellem Griffin og Bonnar den aften, vejen for, at UFC og MMA vandt indpas inden for den etablerede sportsverden. Deres kamp reddede ikke blot UFC, men også MMA som sådan.

Efter de rekorder, der blev slået i Ultimate Fighter kampen, oplevede UFC et enestående gennembrud. Organisationens popularitet voksede i takt med, at talentet voksede hos hver af dens atleter. Den førnævnte begejstring, der omgav MMA—som var en følgevirkning af de forskelligartede kamptyper, såvel som af de talentfulde atleter, der deltager—er også steget tifold. UFC og MMA er mere spændende og mere populære end nogensinde før.

Selvom UFC på vej til tops endte med at købe adskillige rivaliserende organisationer, herunder Pride Fighting Championships, World Extreme Cagefighting (WEC) og Strikeforce, har MMA landskabet vist sig at være stort nok til at kunne understøtte adskillige konkurrerende MMA-organisationer på elite-niveau—hvoraf nogle synes at ligge udenfor UFC’s rækkevidde.

Bellator MMA ligger på en sikker andenplads og er hjem til et stadigt større antal spændende elitekæmpere, herunder Pitbull-brødrene, Michael Chandler, Emmanuel Newton, Liam McGeary og rigtig mange flere. Desuden har World Series of Fighting fået succes på NBC og NBCSN og er hjem til flere spændende atleter af imponerende kaliber, herunder Marlon Moraes og Lance Palmer. Når man også tager UFC stjerner som McGregor og Rousey i betragtning—som er på vej til at blive superstjerner af enorme proportioner—ser man tydeligt, at MMA ikke mangler dominerende og spændende atleter.

Det vigtigste, man kan udlede af ovenstående oplysninger, er, at der er masser af talentfulde kæmpere overalt inden for MMA, i flere forskellige organisationer. I betragtning af andre MMA-stjerners popularitet, er det en realitet, at uden UFC’s dedikerede og uvægerlige engagement i at skabe en legitim sport, der kan nydes af masserne, ville MMA landskabet i dag se meget anderledes ud. Hvor anderledes ved vi ikke helt, men der ville utvivlsomt være betydelige ændringer i MMA verdenen i dag, hvis UFC ophørte med at eksistere.

Som det er, har der aldrig været et bedre tidspunkt at være MMA fan eller kæmper. Sporten har udviklet sig (og gør det stadig) og er nu sikrere og mere populær end nogensinde før. Lønforhøjelser bliver mere og mere almindelige, da de af MMA’s organisationer der ligger i toppen, konkurrerer om atleterne, og kæmpernes faktiske berømmelse—selv uden for buret—er også større end nogensinde.

Det er ikke til at vide, hvad UFC’s fremtid eller hele MMA’s fremtid, vil bringe. Men i betragtning af de dygtige atleter, spændende kampindhold, store tilskuerplatforme og øget popularitet hos det traditionelle publikum, er det ikke for meget at sige, at sporten har en lys fremtid. Indtil dette bevises eller modbevises med sikkerhed, ville det være klogt at nyde den fantastiske action, man finder i MMA!