Denne side benytter sig af Cookies. Læs alt om vores brug af Cookies her

UFC Fight Night på FOX Resultater

Posted by admin1984 21/08/2013 0 Comment(s) Mixed Martial Arts,

Så er weekendens UFC event vel overstået, og wow. Eventet var fyldt med overraskelser, fra ende til anden. Her kommer en kort gennemgang af alle hoved kortets kampe.

Første overraskelse kom allerede i den første kamp mellem Michael Johnson og Joe Lauzon. Aldrig har jeg set Johnson i så god form, og med så meget kamp gejst. Han udførte sin game plan til perfektion, hold kampen stående, og udboks Lauzon. Johnson stoppede samtlige takedown forsøg fra Lauzon og gav ham ingen submission muligheder. Samtidig var Johnson på pletten med sine slag og spark. En stor overraskelse for mig at det var en så stor dominans. Johnson vandt med dommerstemmerne 30-27, 30-27 og 30-25. Jeg ved ikke hvad den sidste dommer har tænkt på, men 30-25 var ikke resultatet. Johnson domminerede ganske vidst kampen men Lauzon gjorde hvad han kunne, og at give ham 8 point 2 gange forstår jeg ikke.

 

John Howard vs Uriah Hall var næste overraskelse. Kampen var ganske vidst tættere end den forrige, men ikke så tæt som dommerne gjorde det. Alle 3 runder gik på, at Hall domminerede stand up i 3 min, de resterende 2 brugte Howard til at presse Hall op i et hjørne og prøve at få et takedown. Dommerne gav sejeren til Howard med split decision hvilket jeg slet ikke forstår. Dommerne må virkelig har scoret den ud fra det faktum at et takedown er mere værd en 20 slag. Et problem jeg synes der ofte sker i UFC. Wrestler typerne har en stor fordel i og med, at et takedown defense giver næsten ingen ting, mens et takedown kan vende en hel runde. Alt i alt ikke en spændende kamp, og Uriah Hall skal nok satse på ikke at møde en wrestler i sin næste kamp.

3. kamp mellem Matt Brown og Mike Pyle nåede aldrig at komme i gang før den var slut. Brown startede kampen ud med et leg kick, efterfulgt af et hook til kroppen på Pyle, som muligvis gjorde mere skade en som så, han var i hvert fald rystet hvilket Brown udnyttede, og fik et godt greb før han sendte et knæ til hovedet på Pyle, som gik i jorden hvilket bliv enden på kampen. Overraskende hurtig afslutning, men flot leveret af Brown, som virkelig er på vej til toppen.

4. kamp var ikke rigtig en overraskelse, men så alligevel. Kampen mellem Urijah Faber og Luri Alcantara, blev meget anderledes end hvad jeg havde forventet. 1. runde startede med et takedown til Alcantara, som har et utrolig stærkt ground game. Faber fik dog drejet sig ud, og vendt det om, så han nu lå i offensiven i en guard. I stedet for at gå tilbage til gameplanen, som har været at vinde stand up, begyndte Faber, med nogle af de vildeste ground slag jeg har set. Blot i 1 runde sendte Faber omkring 20 slag og albuer til ansigtet på Alcantara. 2. og 3. runde var meget ens, Faber fik ny gameplan, lav et takedown og brug albuer og slag til at vinde kampen, hvilket han gjorde til perfektion. Dommerne scorede kampen 30-26. 30-26 og 30-27. Et fair resultat i og med, at Faber domminerede kampen fra top positionen i over 8 minutter af kampen. Kampen ændre ikke meget for Faber, som stadig mangler et par kampe for at komme tilbage til en titel kamp, selv om han er det naturlige valg.

Co main eventet mellem Travis Browne og Alistair Overeem var muligvis den største overraskelse. Begge kom ind til kampen meget fokuserede og kamp klar. Overeem var hurtigst ude, og havde stort set kontrol fra første klokke slag. Han fik presset Browne ind i et hjørne, hvor han gentagende gange sendte knæ til kroppen på Browne. Hvis man ikke har set Overeems slag og knæ fra en clinch før var dette et pragt eksemplar. Overeem fik til sidst presset Browne til gulvet, hvor slagene fortsatte. Dommeren var flere gange ved at stoppe kampen, men Browne fik kæmpet sig tilbage på benene, selv om han var meget forslået og udmattet. Det virkede også som om, at Overeem havde mistet lidt kraft. Hans slag og spark var i hvert fald mindre kraftfulde og koncentrationen var svingende. Overeem styrede stadig kampen, men Browne prøvede konstant med et front kick, hvilket til sidst lykkedes, da Overeem gik frem uden parader oppe. Sparket sendte Overeem til gulvet hvor Browne kunne afslutte kampen med slag. En stor overraskelse efter Overeem havde dommineret runden og været utrolig tæt på at slutte den. Dog kan man ikke tage noget fra Browne, som virkelig viste, at man altid kan komme tilbage, hvis man kæmper for det. Kampen sender Browne op af rang listen, mens Overeem stadig hænger fast, og nok får en top 5 modstander hvis han er heldig.

Aftenens main event Mellem Mauricio Rua og Chael Sonnen var en lidt underlig kamp. Chael startede ud som altid, med et takedown inden for 5 sek. Rua fik dog vendt det om, og var selv på toppen i et minuts tid før Chael kom op. Rua pressede Sonnen op i et hjørne og sendte lidt slag afsted, før han prøvede med et takedown som Chael counterede flot og leverede sit eget takedown. Chael sendte lidt gode slag, men Rua var god til at holde Chael fast i guarden. Dog kunne han ikke stoppe alt, og Chael havde efter 4 minutter landet 47 slag, hvilket mere var med til at kører Rua træt end de gjorde skade. Med 30 sek. Af runden igen, drejede Rua mod Sonnen og fik rejst sig op. Sonnen havde dog brugt Rua’s Twist til at snige sin arm under halsen på ham, og i det Rua rejste sig helt trak Sonnen guard, da hans arme var perfekt placeret til en guillotine strangulering. Dette blev enden på kampen, da Rua ikke kunne kæmpe sig fri og blev nødt til at give op. En flot kamp fra Sonnen, som viste han stadig har det i sig. Sonnen lagde også op til en kamp mod Wanderlei Silva, en kamp jeg rigtigt gerne vil se.

 

Det var alt for nu, og husk vores egen Martin Kampmann skal i kamp næste onsdag.