Denne side benytter sig af Cookies. Læs alt om vores brug af Cookies her

Billig Sund Aftensmåltid

Posted by admin1984 30/01/2015 0 Comment(s) Kost, Kosttilskud og Vægttab,

Af: Mikkel Preisler

Stud prof bachelor i ernæring og sundhed

Mange mennesker kæmper med en anstrengt økonomi. Når man træner intensivt kan det blive et økonomisk problem at få dækket kroppens behov for proteiner og kulhydrater uden at det ruinere en. Her kommer en lille opskrift, som kan laves for få penge, men som har en god energi-fordeling, er nem samt hurtig at lave. 

Der skal indkøbes oksekød (eksempelvis hakket oksesmåkød, eller andet kød som velegner sig til at blive skåret i småstykker). Vælg eventuelt oksekød med en kortere holdbarhed. Du skal bruge cirka 200 gram til måltidet. Fakta har f.eks. deres ”stop madspild” ordning. Herefter køber du tun i vand, kidney bønner (alternativt bagte bønner i tomat) samt fuldkornsspaghetti. 

Har du god tid, kan du med fordel vælge at give kødet (efter det er skåret i småstykker) salt og peber, cirka 30 minutter før det skal tilberedes. Det giver kødet en ekstra mørhed og bringer smagen frem. Herefter koges spaghettien, typisk i 12 minutter. Når det har kogt cirka 5-6 minutter steger du oksekødet. Når spaghettien er færdigkogt, hælder du vandet fra, og sætter det tilbage i gryden. Herefter fjerner du eventuelt fedt fra panden og lægger oksekødet i spaghettien. Herefter tilsættes en hel dåse tun, en halv dåse bønner. Lad det simre ved 2-3 minutter og spis omgående. Du får et energitæt måltid til omkring 25 kroner per portion. 

Måltidet indeholder 800 kalorier, hele 73 gram proteiner og kun 25 gram fedt. Så du får dækket cirka halvdelen af dit daglige behov for proteiner og alt afhængig af kropsvægten og aktiviteten cirka 25 % af kroppens daglige kaloriebehov. 

Det tager 15 minutter at lave fra start til slut, og krydres det rigtigt smager det lækkert.