Denne side benytter sig af Cookies. Læs alt om vores brug af Cookies her

MMA Og Kampsport

Posted by admin1984 07/12/2013 0 Comment(s) Mixed Martial Arts,Traditionel Kampsport,

MMA generelt
MMA er en rimeligt ung sport, som startede i 1990’erne. Her startede sporten som en blanding mellem flere forskellige kampsportsgrene, såsom karate, boksning, wrestling, og en række andre. I starten handlede MMA i høj grad om at finde den mest effektive måde at kæmpe på, fordi der var mulighed for at kæmpe på så mange forskellige måder. Derfor var kæmperne i starten specialiserede i en bestemt sportsgren. Interessen for sporten begyndte at vokse stille og roligt, og kæmperne blev mere og mere stærke, og trænede mere og mere. Det betød at mange af kæmperne begyndte at blande de forskellige teknikker fra de forskellige kampsportsgrene, for at opnå en fordel i forhold til deres konkurrenter. I slutningen af 1990’erne, blev MMA etableret som en fusion mellem to amerikanske kampsportsforbund. Derved var MMA som sportsgren officielt skabt.
Hvis man skal sige noget sammenfattende om MMA, så må det være at sporten er en meget teknisk sport, som det kræver mange års træning at beherske til fulde. Det er en sportsgren som er perfekt til træning og til konkurrence, fordi der hele tiden er mulighed for udvikling. Man kan altid blive teknisk dygtigere, og man kan altid blive stærkere. MMA er ikke en sport for slagsbrødre, det er derimod en sport som er bygget op omkring respekt og fair play for sin modstander. Selvom der ikke er særligt mange regler i MMA, så er det stadigvæk ikke en sport der er specielt farlig.
En dygtig MMA-atlet skal være stærk, teknisk dygtig, og god til at beherske både gulvet og det åbne rum. Mange af de dygtigste MMA-kæmpere har haft en fortid indenfor en speciel kampsport, som de har været dygtige til. Men man kan ikke blive dygtig til MMA, hvis man kun behersker en kampsport, her er det netop kombinationen der ofte gør en forskel. Man har forsøgt at tælle antallet af forskellige teknikker, men det har vist sig umuligt.
MMA er altså en sport for dig, som kan lide en teknisk krævende sport, med et utal af forskellige teknikker, og et stort fokus på en stærk krop.  

Kampsportstræning:
Kampsportstræning er efterhånden på programmet i alle landets fitnesscentre, og er en meget populær træningsform, som tiltrækker rigtigt mange forskellige amatører. Kampsportstræning er blevet populært af en række forskellige grunde, men først og fremmest fordi det er en hård og effektiv træning. Træningen er meget afvekslende, idet de fleste kampsportstræninger kredser om boksning, kickboxing, karate og tai chi. Alle formerne kan udføres på forskellige måder, med enten kroppen som redskabet, eller ved hjælp af en række andre redskaber, som f.eks. boksehandsker og sandsække.
Kampsportstræning er hårdt og meget effektivt, og man kan mærke at kroppen er blevet udfordret. Derudover er der en række positive virkninger ved kampsportstræning. Man opnår bl.a. stærkere og mere markerede muskler, en markant forbedret balance og koordinationsevne, samt en hurtigere reaktionsevne. Derudover opnår man en bedre kondition, som er meget brugbar i dagligdagen, hvor man undgår at blive forpustet når man går op af trappen, eller cykler op og handler. Man skal heller ikke undervurdere de mere psykiske dele af kampsportstræning, idet man ofte oplever en øget selvtillid og selvsikker fremtoning blandt andre mennesker.
De fleste kampsportstræninger i fitnesscentre benytter sig af simple benbevægelser, for at alle har en chance for at være med. Her er det ikke selve kampen der er i fokus, men den opbyggende træning af krop og sind. Træningen er som regel fyldt med fokus og intensitet, og lokalet emmer af god energi. Der er ofte musik, og instruktøren er kompetent og med godt humør.
Træningen består som regel af opvarmning, som derefter bliver opfulgt af forskellige slag- og sparkeserier. Som regel er der tale om enearbejde uden kontakt, men der kan også forekomme markarbejde hvor kæmperne slås mod hinanden – dog uden at slå og sparke igennem.
Kampsportstræning har også en række sundhedsmæssige fordele, idet det er en fordel at have en stærk krop med en god kondition. På den måde undgår man overvægt og de sygdomme der følger med, ligesom man får mere energi og overskud i sin hverdag. Desuden kan folk der træner forvente at få et længere liv, med flere raske og gode dage. Der er altså kun fordele – så pak tasken og hop ned i træningscenteret, hvor der garanteret er et hold med kampsportstræning.