Denne side benytter sig af Cookies. Læs alt om vores brug af Cookies her

Fleksibilitet – Altafgørende for en fighter

Posted by admin1984 27/02/2015 0 Comment(s) Mixed Martial Arts,

Af: Mikkel Preisler

Stud prof bachelor i ernæring og sundhed

Når du står i ringen, eller under træning, er det vigtigt for både kampens udfald og teknikkernes korrekte udførsel at du er fleksibel. Men fleksibel menes ikke i forhold til ændringer af din dagligdag, nej, fysisk fleksibel. Men hvordan træner du det, kan man spise sig til større fleksibilitet og er der bare nogle der er mere fleksible end andre. 

Forskere mener at vi er født med forskellige grader af fleksibilitet. Derved ikke sagt at man ikke kan påvirke hvor fleksibel man kan blive. Det er sammenligneligt med andelen af muskelfibre. Som udgangspunkt er det genetisk bestemt men ved langtidstræning og dedikering kan forholdene ændre sig. 

Vedrørende føden er der en del mad, som menes at have betydning for fleksibiliteten. Dette er fede fisk, olivenolie og andre smørende fødevarer. Endnu et argument for at afprøve Middelhavskosten. Forskningen er ikke entydig men indtagelse af disse fødevarer kan på ingen måde nedsætte din sundhedstilstand.

Den anden og vigtigste del når det angår at øge fleksibiliteten er træning, træning og mere træning. Musklerne skal langsomt vænne sig til at blive mere smidige og dette skal gøres i kroppens tempo da man alternativt udsætter sig selv for risikoen for langvarige skader. Dette kan være udstrækning før og efter træning. Udstrækningsøvelser i løbet af dagen, såsom i det øjeblik man står op, hvilket også giver øget energi at starte dagen på. 

Derudover er der en hel form for sportsgrene som fremmer fleksibiliteten. Desværre for MMA-fightere er ingen af disse særlig maskuline. Det er eksempelvis yoga. Yoga øger kroppens fleksibilitet betydeligt og giver øget cirkulation. Dernæst er der pilates som også er anbefalelig. Så kan du overkomme din mandlige stolthed var det måske værd at prøve. 

Det sidste råd er at du skal passe på med for mange statiske cardio øvelser. Eksempelvis cykling indebærer en vis risiko for nedsættelse af fleksibiliteten idet at knæene ikke er strakt ud i en længere periode. Løb er heller ikke gavnligt for fleksibiliteten, en cardio øvelse, som igen falder under kategorien ikke mandlig, som er effektiv er Zumba.