Negativ Stress

Af Mikkel Preisler

Stud prof bachelor i Ernæring og Sundhed 

Stress er blevet et hverdagssynonym for at have travlt. Dette bevirker at selve diagnosen stress har mistet noget af sin kraft qua af alle føler de er stressede. Men hvad er stress, hvad udløser den, og hvad gør man når man rammer muren. 

Der findes 2 typer stress. Den gode stress og den dårlige stress. Den gode stress øger hukommelsen, fokuseringsevnen og energiniveauet. Det kan være op til en deadline i skolen, et vigtigt møde, eller en stor sportsbegivenhed. Når kroppen oplever den gode stress går den i overdrive. Dit energiniveau bliver øget, fokuseringen skærpet, og du oplever en følelse af at være ”tændt”. Når stressfaktoren er overstået vil kroppen forlade overdrivet og falde tilbage til dets naturlige lejde. Det er en af grundene til at der findes adrenalin junkier. Man bliver afhængig af de stoffer, der bliver frigivet i kroppen under denne fase. 

Den dårlige stress derimod skal tages meget alvorligt. Den dårlige stress får man hvis man i længerevarende periode kører i overdrive. Kroppen kan ikke holde til det, hverken fysisk eller psykisk. En af de vigtige ting man skal huske når man snakker om stress, er at vi har forskellige stress-tærskler. Det afhænger af vores tankesæt og handlemønster, hvad der gør os stressede. En hjemmegående husmor kan sagtens blive lagt ned med stress, hvis hendes tanker hver dag er fokuseret på hendes børns velbefindende. Modsat kan en administrerende direktør, for flere hundredetusinder af mennesker, sagtens undgå at blive stresset selvom vedkommende har et komplekst og krævende job. Igen det er individuelt. Men hvad sker der når vi oplever den negative stress. Problemet med den negative stress, er at man mærker den ikke til at starte med. Kroppen kører i overdrive og man udnytter konsekvent den ekstra energi. Er der dog ikke en ende på det, vil kroppen langsomt men sikkert begynde at sige fra. Det starter typisk med den øgede fokusering bliver afløst af manglende fokusering. De skærpede sanser bliver sløvet. Søvnbehovet øgedes. Er stressfaktoren der fortsat, vil man således opleve at blive stresset over stressen. For man får mindre ud af tiden og følelsen af at være bagud stiger. Den dårlige stress kan i yderste konsekvens koste en livet, men ud over det har det en lang række negative følgevirkninger. Mange mennesker oplever at bryde grædende sammen, og således græde i 2-3-4 dage uafbrudt. Stofskiftet bliver ødelagt, følelserne bliver forvrænget, hukommelsen bliver dårligere. Så oplever du tegn på den dårlige stress og følelsen af at ramme muren, så lyt til din krop. Det kan være i forbindelse med ændringer i dit liv, din træning eller din familie. Vær bevidst om de risici, der er forbundet med stressen. Til tider kan stressfaktoren ikke elimineres men man kan træffe forholdsregler. Husk at koble ud engang imellem. Giv hjernen ro og fred. Træning er sundt for stressen så længe det ikke er stressfaktoren. Dyrker du ekstremt meget MMA og føler dette er stressfaktoren, så løb en tur i skoven i stedet for engang imellem. 

At tage stress i forkøbet er vitalt. For tages det undervejs kan udviklingen vendes uden at det har de store følgevirkninger. Ender man med et stress sammenbrud eller kronisk stress, så hedder tidshorisonten 6-12 måneder før man er nogenlunde klar igen. Jeg skriver af erfaring. Den dårlige stress er noget man skal være ekstremt påpasselig med. I mit tilfælde nåede den at blive fanget i opløbet grundet en urelateret betændelse i hjertet. Der var jeg af andre årsager tvunget til at slappe af og koble ud. Men stress og livsstil var delvis årssagen til at jeg i 7 dage lå med en hvilepuls både vågen og sovende som var over 100. Så husk den negative stress er med livet som indsats.