Denne side benytter sig af Cookies. Læs alt om vores brug af Cookies her

Når skaden indtræffer

Posted by admin1984 11/12/2014 0 Comment(s) Mixed Martial Arts,Traditionel Kampsport,

Af Mikkel Preisler

Stud. Professionsbachelor Ernæring og Sundhed 
Uddannet personlig træner (2004) 
Wing Tsun og Cardio-styrketræningsudøver (2002;1997)


Uanset om du dyrker fodbold, styrketræning eller MMA kan du ikke undgå skader. Selvfølgelig afhænger skaderne typisk af sportsgrenen. Den typiske skade som opstår i forbindelse med MMA er en såkaldt Brian-fraktur. En Brian-fraktur er en fraktur i hånden, som opstår når udøveren ikke bruger den rigtige teknik i forbindelse med sit slag. Slaget medfører en fraktur i knoglen og kræver (alt afhængig af omfanget) hvile og muligvis gips. 


Når skaden indtræffer, skal du selvfølgelig følge lægens anvisninger. Lægen er fagmanden og har ekspertisen, som hjælper dig med at komme hurtigst muligt tilbage i topform. Mange semi-elite og eliteidrætsudøvere laver den fejl at de kommer for hurtigt i gang med at træning efter en skade. Det er vigtigt at huske at man som oftest gør sig selv en bjørnetjeneste ved at komme i gang før tid. Det kan godt være man føler sig klar mentalt (undervurder aldrig den mentale styrke hos en idrætsudøver), men er kroppen ikke klar risikerer man at skaden er betydelig længere tid om at hele end den ellers ville have været. Derudover risikerer man ar dannelse, forkert sammengroning af knogler og at man gør en midlertidig skade permanent. Det er en hårdfin balance. For musklerne restituere sig bedst ved at de bliver brugt i begrænset omfang. For eksempel hvis du har en lemur fraktur (brækket lårben), skal du typisk være på benene 1-2 dage efter at benet er brækket. Selvfølgelig kan du ikke løbe, træne med benet, men du skal bruge det for at det hurtigst muligt får sin oprindelige styrke igen. En artikel publiceret af: A. D. LeBlanc , V. S. Schneider , H. J. Evans , C. Pientok , R. Rowe , E. Spector i Journal of Applied Physiology dokumenterede at 8 frivillige raske mænd i gennemsnit tabte 4 kilo ren muskelmasse på en 8 periode ved at være passiv sengeliggende. Det er ½ kg ren muskel om ugen! Denne artikel viser netop vigtigheden i at holde sig i gang selvom man er skadet. 


Kosten er også vital når du restituere efter en skade. Mange glemmer at følge deres kostplaner når de er skadet fordi de ikke træner. Faktisk er det det tidspunkt at kroppen har allermest brug for næring. Proteinerne hjælper med at genopbygge musklerne efter skaden og sørger for at muskeltabet bliver minimeret. Man kan overveje at sætte indtaget af kulhydrater ned for at kompensere for aktivitetsnedgangen, men kommer det for langt ned vil kroppen automatisk begynde at tære på massen. Som jeg skrev om i en tidligere artikel afhænger dit daglige behov af kalorier også af hvor stor en muskelmasse du har. Så selvom du ikke træner, skal du stadig bruge flere kalorier end gennemsnittet for at holde din krop kørende, qua af din krop har et større behov for energi i tomgang. 


Ny spændende forskning viser også at kosttilskuddet BCAA kan formindske denne proces. BCAA kan ikke forhindre tabet af masse men kan sørge for at tabet bliver så lille som muligt. Derudover er man i det amerikanske sundhedsvæsen begyndt at anvende BCAA flere steder som tilskud i forbindelse med brændofre og patienter med svær traume i hovedet. I begge tilfælde er der god evidens for at det har en positiv virkning og forøger helingsprocessen og samtidig mindsker generne ved at være sengeliggende. 


Så bliver du skadet (og som MMA-kæmper kan det ikke undgås) så husk at følg lægens anvisninger, giv kroppen tid til at hele, følg din kostplan og suppler din kost med BCAA tilskuddet for at mindske tabet af muskelmasse mest muligt.