Denne side benytter sig af Cookies. Læs alt om vores brug af Cookies her

Løbetræning

Posted by admin1984 24/09/2014 0 Comment(s) Kost, Kosttilskud og Vægttab,Traditionel Kampsport,Styrketræning / Træning,

Løbetræning er godt, specielt når du gerne vil tabe de overflødige kilo, få en bedre kondi og generelt hvis du gerne vil have et bedre velbefindende. Presser kiloene på og synes du, at du er begyndt at veje lidt for meget, så kan du med løbetræning tabe dig forholdsvis hurtigt, også uden at skulle løbe alt for meget. Som regel er en løbetur på 20-30 minutter i stille og roligt tempo, tre gange om ugen, tilstrækkeligt, hvis du gerne vil tabe dig. Løbetræning er derfor en af de "lettere" måder at tabe sig på og kræver ikke noget tidskrævende program, som andre diæter og træningsprogrammer gør. Det gode ved løbetræning er, at hvis du først vænner dig til at løbe de 3 gange i ugen, så vil du automatisk også begynde at spise mindre, da de fleste hurtigt erfarer at det ikke er rart at have spist et stort måltid mad og løbe straks derefter. Så kommer du igang med løbetræning, så vil du bedre kunne spise mindre og lettere i forhold til hvad du plejer at gøre.

Løbetræning er selvfølgelig ikke kun for dem, som vil tabe sig, men også for dem, som gerne vil forbedre sin kondition og udvikle et sundt kredsløb. Er man derfor en af dem, som gerne vil yde mere til og under løbetræningen, så skal man typisk løbe fire eller 5 gange i ugen med moderat tempo i 20-40 minutter pr. gang. Blander du fx intervalløb, som er løb i høj intensitet, ind i din løbetræning så vil du hurtigt kunne forbedre din kondition.

Går du igang med løbetræning, så er det selvfølgelig også vigtigt at tænke over din kost og hvad du spiser. Fortsætter du bare med at spise, som du plejer, så vil løbetræningen i værste tilfælde ikke gøre nogen forskel mht. vægttabet. Har du det mål, at skulle løbe enten halv- eller helmarathon, så er løbetræning essentielt og hertil findes der gode løbeprogrammer, der kan hjælpe dig til at nå dit mål. Løbetræning er en effektiv måde at komme i form på, både for begyndere og øvede sportsudøvere - desuden er det noget alle kan finde ud af. Så ønsker du enten at tabe dig, komme i bedre form, løbe et marathon eller generelt bare at komme i bedre form, så kan løbetræning helt klart anbefales både til dig, som er begynder og dig som er en trænet sportsmand/kvinde.