Denne side benytter sig af Cookies. Læs alt om vores brug af Cookies her

BJJ - Brazilian Jiu Jitsu

Posted by admin1984 17/03/2014 0 Comment(s) Mixed Martial Arts,Traditionel Kampsport,

Brasiliansk Jiu-Jitsu (BJJ) er hovedsagligt en anden version af den japanske kampsport ju-jitsu. Kampsporten BJJ lægger stor vægt på gulvkamp, og gør udpræget brug af ledlåse og kvælningsgreb. Det gælder om, at lære de primære teknikker, således at man kan udføre dem på en modstander, der bestemt ikke er samarbejdsvillig. Samtidig skal udøveren sørge for, at neutralisere modstanderens angreb. En måde hvorpå man kan vinde kampen, er at få modstanderen ned at ligge og derefter hele tiden forbedre sin egen position. Til sidst, når man er i en ideel position, kan man anbringe modstanderen i sådan et greb, der går konkurrenten til at opgive.

BJJ – historisk oprindelse

BJJ opstod i Brasilien i 1914. Det hele startede med, at den japanske kampsporsekspert, Mitsuvo Maeda, besøgte Brasilien og udbredte sin viden, der især gjorde sig bemærket inden for gulvkamp. Sammen med nogle elever var han med til at videreudviklekampsystemet. Selvom det allerede startede i Brasilien i 1914, så gik der rigtig mange år før, at det sådan rigtig blev udbredt andre steder. BJJ gik sit rigtige gennembrud uden Brasilien i 1993, da Ultimate Fighting Championship (UFC) blev opfundet.

BJJ – træning og teknikker

I BJJ er det specielt vigtigt med en rigtig god teknik. Derfor er en typisk træningstype bygget op omkring træningen af teknik og sparring. Sparring betyder, at `rulle`, hvilket betyder, at man kan udføre de lærte teknikker på en modstander. I starten lærer man regler og retningslinjerne for BJJ. Derefter lærer man de essentielle basispositioner, balance og hvordan man kontrollerer en modstander. Ydermere er det vigtigt, at man lærer, hvordan kontrollerer med knæ på maven, hvordan man kommer i `mount` samt hvordan man tager modstanderens ryg.

Selvom træningen som udgangspunkt er rigtig hård og krævende, kan alle godt træne BJJ, i hvert fald så længe helbredet er i orden. BJJ er primært karakteriseret ved teknik, men der skal også bruges rå power. Alligevel kan det dog udøves af alle uanset køn eller alder. Dog er det vigtigt, at man er bekendt med, at der er en lille risiko for skader, da det er en kontaktsport.

BJJ – Bælter

Ligesom i mange andre kampsportsgrene er der også mulighed for, at få nogle gradueringer i BJJ – de såkaldte bælter. Der findes i alt 6 forskellige bælter, hvoraf det røde er den højeste rang, som man kan opnå. Den røde uddeles, når man har haft det sorte bælte længe nok. Når man har det sorte bælte, så modtager man ny grader hvert 3. år, så længe man træner i hvert fald. Når man

opnår tilstrækkelige antal grader med det sorte bælte, så uddeles det røde bælte. I modsat ende, er det første bælte, som en elev kan få, et blåt bælte. Det kan for nogle tage 4 måneder, mens det for andre måske kan tage 4 år. For at uddele bælter, så kræver det som minimum et sort bælte.

De forskellige bælter, som kræver utallige års træning at opnå, er med til skærpe interessen og morskaben i sporten.

I dag er BJJ en meget stor del af Mixed Martial Arts. BJJ regnes som en af de vigtiste kampsportstilarter at mestre for at være en god MMA fighter. MMA var i mange år domineret af Gracie familien, og der er stadig i dag utrolig mange som kæmper Gracie BJJ eller anden type BJJ med henblik på at dominere MMA.